us gb dk

Log på OPRET Annonce

Login til din annoncørprofil

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Opret en annoncørprofil

Skal udfyldes (*)
Navn *
Brugernavn *
Kodeord *
Gentag kodeord *
E-mail *
Gentag e-mail *
Sikkerhedskode *
07 april

Historisk Pålidelighedsløb

Skrevet af 

Informationerne kommer flyvende igennem luften fra min observatør, mens jeg som fører af den klassiske røde Opel Manta koncentrerer mig om hastighed, idealkurver, trafik, ruten og bilen i forsøget på at opnå et hæderligt resultat.

Vi er ude at køre Historisk Pålidelighedsløb, hvor jeg får lov at prøve kræfter med denne form for motorsport. Pålidelighedsløb afholdes i Danmark under Dansk Historisk Motor Club (DHMC) samt Dansk Automobil Sports Union (DASU) og er for alle klassiske biler indregistreret 31/12 1985 eller før.

Løbene afvikles som en årlig turnering, hvor man konkurrencemæssigt i de klassiske biler gennemkører en bestemt rute med en bestemt gennemsnitshastighed. Bilerne er bemandet af en kører og en observatør, der ved hjælp af kort, lineal og rutebog finder vej.

Deltagerne får til ruten oplyst køretid og gennemsnitshastighed, som så skal forsøges overholdt mellem opsatte kontrolposter, og alle afvigelser danner grundlag for resultatet i det pågældende løb.

PEhMin observatør i dag, og bilens ejer, er Poul Erik Hansen, der har kørt motorløb i over 35 år og med Torben Østergaard som samme makker i 30 år. Poul Erik Hansen har kørt alt fra orienteringsløb til rally og nu Historisk Pålidelighedsløb.

Bilen ejes af de to mænd i fællesskab og årligt bruger de samlet set omkring 28.000 kr. på deres fælles interesse. Udgiften dækker alt som bilens vedligehold med reservedele, drivmidler, forsikring, løbsdeltagelse, licens og medlemskab af  bilklub.

inst

 

 

Bilen vi kører i idag er en klassisk Opel Manta GT/E fra 1983 monteret med racersæder, bur, ildslukker og diverse tidtagningsinstrumenter. Bag rattet får man en historisk køreoplevelse og føler sig sat tilbage i tiden, til da enhver perlegrusmekanikker med respekt for sig selv kunne reparere og vedligeholde sin bil.

Historisk Pålidelighedsløb er primært et let orienteringsløb, hvor der lægges vægt på kørsel igennem kønt landskab på gode veje i historiske biler. Indlagte pauser med plads til snak og hygge med de øvrige deltagere er en central del af sporten. Det eneste udstyr, man har brug for, udover en klassisk bil, en fører og en observatør, er en lineal og en kuglepen.

Der afholdes årligt, udover diverse træningsløb, 6 gældende turneringsløb under DASU.  Hertil kommer 2 forårsløb og et vinterløb under DHMC. Vinterløbet afholdes som et natløb.

Har man lyst til at prøve kræfter med sporten kan man som nybegynder få lov at deltage i 3 løb i begynderklassen uden licens. Der er ikke krav til bilens alder ved disse prøveløb, så i princippet kan man få afprøvet interessen i familiens helt nye stationcar. Det skal dog tilføjes, at prøveløb ikke tæller med i tuneringen.

Et løb koster typisk 600 kr. i startpenge for bil med fører og observatør, hvor der ofte er morgenmad og frokost inkluderet i prisen. Da alle løb afholdes lørdage, er der oftest om aftenen arrangeret fælles arrangement med spisning som betales særskilt.

Aktivt medlemskab af DASU, inkl. autosport, licens og forsikring, koster år 2015 kun 510 kr.

Har du fået lyst til at prøve Historisk Pålidelighedsløb eller gerne vil vide mere, så kan du kontakte DASU på hjemmesiden www.dasu.classic.dk eller DHMC på hjemmeside www.dhmc.dk for indmeldelse eller information.

Har du interessen for klassiske biler, og kunne du tænke sig at få gode opleveler med en god ven, familiemedlem eller kollega, så kunne Historisk Pålidelighedsløb måske være den nye fælles sport for jer.Mantabag