Når du har fundet den bil du gerne vil leje, kan du tage direkte kontakt til firmaet der ejer bilen for nærmere aftale.

 

PRISER
Der er naturligvis prisforskel på, om du ønsker at leje en gammel militær lastbil, en limousine eller en spritny Ferrari. Det er limousine firmaet der bestemmer prisen. Rent My Dream® har ingen indflydelse på prissætningen af billejen som er annonceret på hjemmesiden. 

LEJEPERIODE
Når du indgår en lejeaftale, så husk at tiden påregnes fra det tidspunkt, hvor bilen kører hjemmefra og til bilen er retur i garagen igen. Transporttiden skal indregnes i den samlede lejeudgift. Aftal derfor med firmaet, hvad den totale lejeudgift beløber sig til.
Bemærk at de fleste firmaer ikke stiller bilen til rådighed under 2 timer. Husk når du vurderer prisen på leje, at firmaet inden lejeperioden også bruger tid til at levere en ren og velplejet bil, så du får den bedst mulige oplevelse.

HASTIGHED
Er der tale om en veteranbil eller anden klassisk bil, vil bilen også blive kørt herefter, med de nødvendige begrænsninger dette kræver. Skal der køres en længere distance, skal der herfor tages hensyn til, at bilens max. hastighed kan være lavere end færdselslovens grænser. I de tilfælde vil køreturen kunne tage længere tid end i en moderne bil, men afstem dette med limousine firmaet.

INTET KØRETØJ PÅ DAGEN?
Vores erfaring er, at limousine firmaet glæder sig mindst lige så meget til at komme ud og give dig en god oplevelse, som du glæder dig til at se bilen. Skulle bilen af tekniske grunde ikke kunne køre på dagen, vil du næsten altid få besked i god tid, så der kan gøres brug af en backup løsning.

Såfremt bilen ikke dukker op som aftalt uden grund eller varsel, bedes man give Rent My Dream® besked, så vi kan følge op overfor firmaet. Vi har også mulighed for at fjerne bilen fra vores hjemmeside ved gentagne svigt.

SIKKERHED
Man skal være opmærksom på, at især klassiske biler ikke har den samme sikkerhed med køreegenskaber og bremser som moderne biler. Bilens ejer kender alt til dette og tager de hensyn der er nødvendige. 

ANSVAR
Ovenstående er gode råd til dig, for at hjælpe dig med planlægningen af din limousineleje. Rent My Dream® er udelukkende et formidlingssite mellem limousine firmaer med spændende biler og lejere af disse. Rent My Dream® påtager sig alene ansvaret for formidlingen mellem ejer og lejer ved at stille annoncemulighed til rådighed.
Rent My Dream® påtager sig intet økonomisk eller juridisk ansvar for udlejningen, aftaler mellem ejer og lejer, benyttelsen af det bookede køretøj, køretøjets stand, mangler eller skader.