Hvis man som limousine firma har spændende, sjove, flotte, klassiske, hurtige, sjældene eller blot anderledes biler, så har man hos Rent My Dream® helt gratis mulighed for at annoncere sine biler.

Rent My Dream® samarbejder kun med professionelle firmaer, hvis biler er godkendt til personbefordring og har chauffører med erhvervskort. 

PRÆSENTATION AF BILERNE
Et godt foto siger mere end 100 ord. Sørg for at sætte nogle gode fotos på annoncen, så man kan få et godt førstehåndsindtryk af bilen. Se eventuelt andres annoncer og bliv inspireret.
Når bilen beskrives så vær ærlig og realistisk, så forventningerne svarer til beskrivelsen.
Udlejer bestemmer også selv, hvilke kontaktoplysninger der skal fremgå af annoncen.

FORVENTNINGSAFSTEMNING
Alle lejere har mulighed for at give en bedømmelse og tilbagemelding af den lejede bil og totaloplevelsen efter endt leje. Sørg derfor altid for, at både chauffør og bilen tager sig godt ud på dagen, og husk, at kunderne er de bedste ambassadører, hvis man ønsker nye lejeaftaler med andre.

PRISER
Der er naturligvis prisforskel på om kunden ønsker at leje en gammel militær lastbil, en limousine eller en spritny Ferrari. Det er jer som bilens ejer der bestemmer prisen. Rent My Dream® har ingen indflydelse på prissætning af prisen på billeje annonceret på hjemmesiden.
Når I indgår en lejeaftale så husk at tiden påregnes fra det tidspunkt, hvor bilen kører hjemmefra og til bilen er retur i garagen igen. Derfor skal I altid indregne transporttiden i den samlede lejeudgift. Aftal derfor med lejer, hvad den totale lejeudgift beløber sig til, og om der skal betales depositum. Bemærk at de fleste firmaer ikke stiller bilen til rådighed under 2 timer, men det er noget I selv bestemmer.
Det er en god ide at få aftalen på skrift i f.eks. mail mellem udlejer og lejer, så der ikke senere måske kan opstå misforståelser. En skriftlig aftale, med beskrivelse af aftalens detaljer og omfang, giver også bedre sikkerhed for, at begge parter er enige i aftalen.

LEJEPERIODE
Hvad hvis køretøjet svigter på dagen?
Vær bevidst om at mange især klassiske biler har mange år på bagen og dermed måske ikke er 100% driftsikre. Er firmaets bil en klassisk bil så vær opmærksom på, om I har afstemt forventningerne med lejer. Har I eventuelt en reservebil, eller har I adgang til en anden backup bil?
Husk at give lejer besked i god tid, hvis I forudser problemer på dagen.

INTET KØRETØJ PÅ DAGEN
Såfremt bilen ikke dukker op som aftalt uden grund eller varsel, giver lejer oftest Rent My Dream® besked, så vi kan følge op overfor jer som bilens ejer. Vi har altid mulighed for at fjerne bilen fra vores hjemmeside ved flere klager.
Husk at lejere også kan vurdere jeres bil og totaloplevelsen efter endt lejeperiode. Får I flere dårlige vurderinger, fremmer det ikke ligefrem de fremtidige muligheder for udlejning.

ANSVAR
Ovenstående er ment som gode råd til limousine firmaer for at hjælpe med planlægningen af udlejningen. Rent My Dream® er udelukkende et formidlingssite mellem ejere af spændende biler og lejere af disse. Rent My Dream® påtager sig alene ansvaret for formidlingen mellem ejer og lejer ved at stille annonceringsmulighed til rådighed. Rent My Dream® påtager sig intet økonomisk eller juridisk ansvar for udlejningen, aftaler mellem bil ejer og lejer, benyttelsen af det bookede køretøj, køretøjets stand, mangler eller skader.